Abonnement

Abonnement på Melkasser

Hvad er et abonnement? Med et melabonnement får du friskmalet, økologisk mel leveret til din hoveddør/pakkeshop hver 4.uge, eller så ofte det passer i dine bagerutiner. For abonnenter er fragtprisen fordelagtig lav - 50kr, og du kan fylde mel, frø og kerner i melkassen op til 25kg, uden at fragtprisen stiger. (20kg ved levering til Pakkeshop). Vi maler pakker og sender til vores abonnenter hver onsdag/torsdag, så den leveres op til weekenden.

Abonnement kræver login: For at kunne abonnere skal du logge ind på Rugkops webbutik. Det er her, du fremover kan administrere dit abonnement: Vælge ekstra mel, frø, kerner og malt til at komme ved hver levering. Du kan altid ændre eller fravælge dine ekstrabestillinger, pause eller stoppe dit abonnement, ændre leveringsfrekvens. Blot du gør det, inden vi maler og pakker dit mel.

Som en service sender vi dig altid en email om, at "Din ordre er på vej" 5 dage før, som husker dig på, at du kan lave ændringer. Mere fleksibelt bliver det ikke.

Automatisk betaling: Når du opretter dit abonnement, gennemfører du dit køb med en kortbetaling, hvor vi automatisk trækker betalingen for dit abonnement fremover. Du vil modtage kvittering pr. email, hver gang der trækkes et beløb, som sker, når vi pakker dine varer.

Vi forbeholder os ret til prisændringer, da priserne fra vores leverandører kan stige og falde.

Ingen bindinger: Der er ingen bindinger på Rugkops melabonnement. Du kan stoppe abonnementet, ændre abonnementet, tilføje/fjerne ekstra mel, korn og frø når som helst. Blot det sker inden vi maler og pakker dit mel. Det gøres via “Min Konto” (menneske-ikonet) eller ved at sende os en email på abonnement@danishryeandmore.dk. Ændringerne er registreret, når du modtager en bekræftigelse fra os pr. mail.

Du er forpligtet til at holde dine profil- og kortoplysninger opdateret. Du kan til enhver tid slette dine kortoplysninger og andre oplysninger, vi har om dig via vores hjemmeside eller ved at sende os en email på abonnement@danishryeandmore.dk .

Sker der ikke betaling for dit abonnement, f.eks. hvis betalingskortet udløber, vil du ikke modtage din melkasse, før du har opdateret oplysningerne.

Leveringsbetingelser: Melkasserne leveres til din hoveddør for 50kr, og er du ikke hjemme på leveringstidspunktet, giver du vores fragtfirma lov til at stille pakken foran hoveddøren (eller andet sted du noterer i feltet "Tilføj leveringsinstruks" under checkout). Du har selv ansvar for, at pakken opsamles. Melkasserne pakker vi, så de kan modstå normal regn.

Levering til Pakkeshop: Ønsker du ikke, at melkassen står uden opsyn, kan du vælge, at dit abonnement skal leveres til nærmeste GLS Pakkeshop ved at skrive "PAKKESHOP" i notefeltet "Tilføj leveringsinstruks" under checkout. Ønsker du en levering til en specifik GLS pakkeshop, skriver du det i samme notefelt.

Administrer dit abonnement: Har du oprettet en konto i vores webbutik, kan du altid logge dig ind og administrere dit abonnement: Vælge ekstra mel, frø, kerner og malt til at komme ved hver levering. Du kan altid ændre eller fravælge dine ekstrabestillinger, pause eller stoppe dit abonnement, ændre leveringsfrekvens. Blot du gør det, inden vi maler og pakker dit mel. Som en service sender vi dig altid "din ordre er på vej - mail" 5 dage før, som husker dig på, at du kan lave ændringer.

Oprettelse: Du opretter en konto under menupunktet “Min Konto” (menneske-ikonet) eller under checkout første gang, du køber et abonnement.

Se ordrestatus: "Min Konto" giver dig adgang til at se dine tidligere og kommende forsendelser. Hvis du vil springe en eller flere leveringer over, gør du det under punktet "Mit abonnement" vælger "Ordre" og "Spring levering over". Ønsker du at stoppe dit abonnement, er det under "Administrer" og "Annuller ordre".  Du er også velkommen til at skrive dine ønsker via mail til abonnement@danishryeandmore.dk. I så fald er din bestilling først registreret, når du modtager en bekræftelses-mail retur.

Opdater kontooplysninger: Adresse og betalingskortoplysninger skal du opdaterer under "Min Konto" og punktet "Administrer".

Guides: Sådan justerer du dit abonnement:

Hvis du vil udskyde din levering så log på din konto her. Vælg “Mit abonnement” og “skift dato”. Se hvordan i denne videoguide.

Hvis du vil justere antallet varer, så log ind på din konto her. Vælg “Mit abonnement”, “vis detaljer”, “varer i dit abonnement” og “juster antal” eller “fjern vare”. Se hvordan i denne videoguide.

Hvis du vil tilføje en ny vare til dit abonnement, så log på din konto her. Find varen i webshoppen og klik “Abonnér på denne vare” og “Føj til eksisterende abonnement”. Se hvordan i denne videoguide.

Undgå slæbet - udnyt at fragten er betalt op til 25kg

Du kan tilføje nye varer til din melkasse inden for mel, kerner, frø og malt ved at vælge ekstravarerne i webshoppen og klikke på Føj til eksisterende abonnement (Forudsætter er logget ind). Du kan fravælge varer eller udskifte dem med andre varer under "Min Konto" og "Mit abonnement", hvor du vælger fanen "Administrer". 

Du betaler fortsat kun 50kr i fragt, hvis du holder melkassens totalvægt inden for 25kg ved levering til hoveddør. (Ved levering til pakkeshop er maksimalvægten 20kg). Overstiger vægten, vil der komme et fragttillæg. 

Betalingen for ekstravarerne trækkes automatisk sammen med betalingen for melkassen på det betalingskort, der er tilknyttet abonnementet.